Overvejer du og din kommende mand eller hustru at holde jeres bryllup i Frederiksberg Have i København, er der flere muligheder at vælge imellem. Det Kongelige Haveselskab tilbyder nemlig hele tre skønne lokaler til bryllupper i Frederiksberg Have. Forskelle og muligheder og ved de tre lokaler kommer vi omkring i indlægget her, så I kan blive klogere på, hvilket af dem, I bør gå efter til at fejre jeres store dag.

Fælles for alle lokalerne

Før vi kommer omkring de specifikationerne for de tre lokaler, er der nogle fællesting for dem alle, når det kommer til mad, drikke, service og mulighed for vielse.

Mad og drikke

Uanset hvilket lokale, I vælger, vil I få serveret den lækreste mad fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl og udsøgt vin, som stedets sommelier i samarbejde med jer vil vælge, så det passer til maden til jeres fest.

Menuen består typisk af fire retter, som ændrer sig i løbet af året alt efter sæson. I har mulighed for at byde ind med ønsker til menuen eller at vælge en sharing-menu i stedet.

Læs også:

Godt at vide om bryllup

Service

Det Kongelige Danske Haveselskab tager det fulde ansvar for festen og middagen, og at I og jeres gæster føler jer trygge hele aftenen. Deres personale står altså klar med hjælp til alle praktisk opgaver, alt fra assistance til musik, blomster og bryllupskage til opfyldning af vand og vin hele aftenen – I og jeres gæster skal jo nødigt gå hen og ​opleve væskemangel​ på denne store, festlige dag.

Vielse

I kan også vælge at afholde jeres vielse i Frederiksberg Have, når I holder selve bryllupsfesten i et af de tre lokaler. Vil I vies i haven, foregår det under åben himmel i det 136 år gamle haveanlæg, som er lidt af en perle midt i København.

Brøndsalen

Brøndsalen er med sine 200 m2 det største af lokalerne til bryllupsfester i Frederiksberg Have. Med dets store vinduer, højt til loftet og placering midt i haven er det virkelig et bryllupslokale, der kan noget. Det er den oplagte lokation for en storslået bryllupsfest, hvor jeres mandlige gæster i den grad kan ​iføre sig deres skarpeste jakkesæt​, og de kvindelige gæster kan trække i deres mest festlige, moderne sommer outfits – sidstenævnte eventuelt inspireret af ​tidens fashion-trends​. Brøndsalen blev opført i 1885 og er den dag i dag en fredet bygning.

Lokalekapacitet​: 200 personer Paradehuset

Paradehuset kan rumme lidt færre personer end Brøndsalen, men det gør det bestemt ikke mindre fantastisk. Paradehuset har en hvælvende glaskonstruktion, hvorunder der gror frodige grønne vækster. Lokalet har egen have og er en afslappet men elegant kulisse til et mellemstort bryllup.

Lokalekapacitet:​ 80 personer

Orangeriet

Orangeriet ligger i forlængelse af restauranten Mielcke & Hurtigkarl, som vil stå for maden til jeres bryllupsfest. Orangeriet er indrettet med kig til restaurantens køkken, hvor I vil kunne se kokke, tjenere og sommelier samarbejde om at skabe den bedste mad-, vin- og serviceoplevelse for jer. Lokalet er med sin kapacitet til 24 personer perfekt til jer, der vil holde et lille, intimt bryllup.

Lokalekapacitet:​ 24 personer
I kan læse mere om de vejledende priser her.

Husk at booke en bryllupsfotograf

I er nu måske kommet nærmere en beslutning om, hvilket lokale der er mest egnet til jeres bryllupsfest. Uanset hvilket, I vil gå efter, bør I også begynde at lede efter en bryllupsfotograf – for dagen skal da foreviges, og I skal huske tilbage på dagen med professionelle fotos af festen i de skønne omgivelser i Frederiksberg Have.

I kan læse mere om bryllupsfotografer i København lige her.